Vi søger en dygtig, energisk og professionel salgskonsulent til egen kunde portefølje samt kanvassalg til nye potentielle virksomheder. Dit store engagement, din vedholdenhed og dit ”smil” i telefonen gør, at du formår at komme igennem til den rette kontaktperson. Dine vigtigste opgaver er selvstændigt og professionelt, at sælge overnatning og konferencefaciliteter primært til corporate markedet.
Arbejdsområde:
- Sikre en kontinuerlig positiv salgsudvikling samt øge omsætningen
- Opbygge en loyal og vedvarende voksende kundegruppe
- Opsøge potentielle nye kunder
- Booke og afholde kundebesøg
- Fremvisning af Slottet
Kvalifikationer:
- Du kommer fra en lignende stilling med egen kundeportefølje fra hotelbranchen
- Du er ambitiøs og brænder for at arbejde med salg
- Du er effektiv og opfølgende på henvendelser
- Professionel og seriøs i fremtoning
- Selvstændig men samtidig stabil teamspiller
Vi tilbyder:
- Job i et dygtigt og motiveret salg, marketing og booking team
- En spændende arbejdsplads med god teamånd og hvor personaletrivsel er i fokus
- En arbejdsplads med højt professionelt niveau og ambitioner
- Løn efter kvalifikationer
- Frokostordning
- Ordnede arbejdsforhold, pensionsordning og sundhedsforsikring
Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag til fredag, men der kan forekomme aktiviteter som ligger på andre tidspunkter.
Ansøgningsfrist: Ansøgninger behandles løbende
Venligst send ansøgning med CV til mail job@kokkedal-slot.dk – med ”Account Manager” i emnefeltet.
For yderligere information eller spørgsmål kontakt Salg- og marketingdirektør Marlene Rovsing Ketting på telefon 44 22 80 03.
Kokkedal Slot blev opført som lystejendom i 1746 og er beliggende i naturskønne omgivelser i Nordsjælland.
Kokkedal Slot Copenhagen åbnede som hotel i 2011 og blev i 2013 erhvervet af M. Goldschmidt koncernen. Koncernen blev grundlagt i 1979 af Mikael Goldschmidt og beskæftiger helt eller delvist kontrollerede datterselskaber over 1.500 medarbejdere i 22 virksomheder, hovedsageligt i Danmark.
Udløber: 22.02.2019