EasyJet utilfreds med Københavns Lufthavns kovending

Brugerne af Københavns Lufthavn kommer fortsat til at betale for meget, hvis lufthavnen fastholder sin rabat på transferpassagererne. Det mener det britiske lavprisselskab EasyJet, som finder Københavns Lufthavns kovending med hensyn til afgiftsændringerne i sidste uge mærkelig.
Først meddelte lufthavnen, at den havde planer om at droppe rabatten på transferpassagerer til fordel for en mere generel afgiftsnedsættelse. Fredag blev disse planer skrottet efter protester fra de store flyselskaber anført af SAS og et veto fra transportminister Flemming Hansen (K).
Talskvinde for EasyJet i Danmark, Christina Schärfe, mener, at Københavns Lufthavn ved at droppe de planlagte afgiftsændringer sætter sig selv uden for konkurrencen om europæiske lavprisruter. Beslutningen vækker desto mere undren, fordi lufthavnen har fremlagt tal, der viser en tilbagegang i antallet af transferpassagerer, mens antallet af lavprispassagerer er stigende.
(Børsen, 22/3)

Skrevet af